Kig forbi Ventilen Silkeborg til åbent hus – og oplev fællesskabet

Her er alle velkomne – uanset om du er ung og nysgerrig på fællesskabet, overvejer at blive frivillig eller bare gerne vil se, hvad Ventilen egentlig er.
Til åbent hus vil der være lidt til både mund og gane, mulighed for at spille et spil eller to sammen med de frivillige og tid til en uformel snak om Ventilen Silkeborgs arbejde.
Åbent hus er samtidig startskuddet til Ventilen Silkeborgs kommende genåbning. De frivillige glæder sig til at åbne dørene igen, vise de nye rammer frem og byde endnu flere unge indenfor i et trygt fællesskab.
Der er også brug for flere frivillige. Hvis du har lyst til at gøre en forskel for unge, der oplever ensomhed, kan du komme til en rekrutteringssamtale på dagen og høre mere om, hvad det vil sige at være frivillig i Ventilen.
Er du mellem 15 og 25 år og leder efter et sted, hvor du kan møde nye mennesker, kan du også kigge forbi og høre, hvordan det er at være en del af Ventilen. De frivillige fortæller gerne om fællesskabet og svarer på alle de spørgsmål, du måtte have.
Praktiske information
- Hvad: Åbent hus hos Ventilen Silkeborg
- Hvornår: Lørdag den 29. august kl. 13.00-15.00
- Hvor: Kulturhuset 1B
- Hvem: Alle er velkomne
Om Ventilen
Ventilen er en frivillig social ungdomsorganisation, der arbejder for at forebygge og mindske ensomhed blandt unge. Gennem sociale aktiviteter og trygge fællesskaber skaber Ventilen et rum, hvor unge kan møde andre og være en del af et fællesskab.






Accepter kun nødvendige cookies